Lars Deleuran

Kandidat til kommunalbestyrelsen 2025

Venstre.dk

Præsentation

Navn: Lars Deleuran

Jeg stiller op til kommunalvalget for Venstre i Køge, fordi jeg ønsker at arbejde for at skabe en stabil fremtid for vores kommune.

 Mine politiske mærkesager:

Jeg vil arbejde for:

-            En langsigtet økonomistyring Hvis vi skal kunne rykke vores kommune og få råd til alle de ønsker vi som borgere har til kommunen, så kræver det at vi får styr på vores økonomi. Dette skal ske ved fokuseret økonomistyring, og tiltrækning af ressourcestærke borgere til kommunen

-            Erhvervspolitik Med til ønsket om en stærk økonomi kræver også fokus på vores erhvervsliv. Vi skal sikre en forvaltning, der yder bedst mulig service og sagsbehandling til vores nuværende og kommende virksomheder

-            Grøn omstilling Den grønne omstilling skal ske med respekt for vores nærmiljø. Vindmøller skal på havet, der skal laves en strategi for at vores fremtidige solceller bliver placeret uden gene for vores borgere og landmiljø.

-            Børn og unge Der skal være plads til alle børn, og derfor er der også behov for at vi sikrer at de børn der har de sværeste vilkår gribes der hvor de er i deres liv. Vi skal sikre at alle børn har lige adgang til nødvendig støtte, uanset skolevalg.

 Om mig:

Jeg er 56 år og har siden 1998 været selvstændig bager i Hammershus Bageri i Herfølge, ligesom jeg også ejer Kystens Surdej på Søndre Kyst i Køge.

Jeg er bestyrelsesmedlem i Køge Arbejdsgiver Netværk, og medlem af Køge Nord Rotary. Herigennem udlever jeg også min passion for at gøre en forskel for andre, og jeg lægger bl.a. stor energi i at afvikle Kagens Dag.

Tidligere har jeg været håndbold træner i både Borup og Herfølge, jeg har nu lagt bolden på hylden.

Jeg er oprindelig fra København, men jeg har boet i Køge og Skovbo kommune i 30 år. Jeg har to voksne sønner, der har haft sin opvækst i den tidligere Skovbo Kommune, samt en datter på 10 år, der går på Herfølge Skole.

Stem personligt på mig til det kommende kommunalvalg!